Leje af Festsalen en hel weekend inkl. køkken, køkkenudstyr og al inventar – borde, stole, service (glas, tallerkener og bestik) mv. til 70 personer, serveringsfade & skåle, serveringsbestik, lysestager, viskestykker, papir, sæbe, håndklædepapir etc. etc. – koster 12.500 kr.

 

Alt er da klar til festen. Og alt indenfor 15 meter.

 

Man får nøglen fredag kl. 14.00 og skal aflevere lokalerne igen søndag kl. 11.00 (hvis ikke andre tidspunkter aftales).

 

Det er også muligt at leje salen enten fredag (fra fredag kl. 14.00 til lørdag kl. 11.00), eller lørdag (fra lørdag kl. 14.00 til søndag kl. 11.00). Det koster i begge tilfælde 9.500 kr.

 

Bemærk: Ved leje af fredag eller hele weekenden er det efter aftale muligt at få nøglen allerede fredag morgen mhp. bordopdækning. Ved leje af lørdag kan man ligeledes få adgang til lokalerne allerede lørdag fra morgenstunden, hvis lokalet ikke er udlejet fredag. Ved lørdags- og weekendleje gælder det, at man først skal aflevere lokalet igen mandag morgen, hvis det ikke er udlejet søndag. Ved weekendleje kan søndagen spærres på forhånd mod et mindre tillægsgebyr.

 

Hverdage og søn- og helligdage kan lejes til receptioner og andre enkeltstående arrangementer efter aftale. Man får da lokalet kl. 14.00 og skal aflevere det igen rengjort kl. 23.00 (hvis ikke andet aftales). Prisen for leje på hverdage er 3.500 kr., mens søn- og helligdage koster 6.250 kr.

 

Igen er det muligt at få lokalet tidligere mhp. bordopdækning, hvis det ikke er udlejet til anden side dagen før.

 

Til prisen skal tillægges rengøring, hvis man ikke selv vil stå for det. Det koster 1.950 kr. (+ 1.150 kr. for køkkenet), hvis man bestiller det på forhånd.

 

Bemærk: Priser er gældende for 2014 eller ved bestilling i 2014.

 

Depositum udgør i alle tilfælde 10.000 kr., der indbetales senest 2 måneder før arrangementet. Depositum afregnes igen senest en uge efter arrangementet.

 

De øvrige vilkår for brugen af lokalet kan ses her: Lejevilkår

 

Tillægsvilkår for leje på hverdage og helligdage: Tillægsvilkår